Referencer

Mine referencer fra deltagere, forældre og klienter, som jeg er meget taknemmelige for:

 

I dag har været en fantastisk dag, og jeg kan da helt sikkert sende skønne tanker i din retning, Katrine. Min datter har kørt i elevator i dag…2 gange….noget hun ikke har gjort i mange mange år, og hun tør låse døre efter sig nu.
Hun har rykket sig, og hun kan også mærke det selv. Det er virkelig dejligt. Jeg giver Katrine mine bedste anbefalinger.
Vh, Anette – mor til 11 årig pige med angst, som har været i et terapiforløb hos Katrine.

 

En opsummering af vores oplevelse som forældre af mindfulness og yoga for børn-holdet ift. vores søn Frederik.
Frederik er 9år. Han har været på Katrines Mindfulness/Yoga hold om mandagen i en periode.
Frederik ville egentlig ikke selv deltage til at starte med, men da jeg selv har stor erfaring indenfor området, vidste jeg, at Frederik i en tid ville blive glad for at gå til en stille fritidsaktivitet.
Efter første gang fandt han interesse og velbehag for ikke “at skulle præstere”, men bare “være” og nyde nuet og at mærke nærvær og ro, det fik Katrine ham ind i på en rigtig god måde.
Efter en periode på Katrines hold, fandt han selv frem til at han faktisk altid har haft talent for musik og rytme. “Mor jeg vil gå til trommer”, lød det fra ham, og jeg blev så glad. En ny dør åbnede sig for ham, fordi han nu har haft en tid til at fordybe sig og meditere. Det har været en klar forberedelse på hans valg. Han fik hurtigt en plads hos en professionel trommeslager og har nu sparet op til et trommesæt og købt det. Han er så glad og tænker tilbage på Katrines timer med glæde. Han kan tage meget derfra med sig.
Jeg håber jeres børn også vil få muligheder indenfor Mindfulness og Meditationer i deres hverdag! Mine varmeste anbefalinger går til Katrine.

– Marie-Louise, mor til Frederik.

 

Katrine har en dejlig, rolig stemme. Når hun guider meditationer og kropsscanninger er man helt tryg og bliver ret så afslappet. Jeg elsker når vi kommer til den del af timen.

– 9. klasses pige fra Eksamens Angst hold

 

Vores lille søn på 4 måneder var pjevset og urolig. Med få tryk på hans fødder og hendes rolige nærvær slappede han helt af. Man kunne se ændringen på hans krop som blev helt afslappet og kort tid efter sov han. Katrine viste os også hvor og hvordan vi selv kan trykke på ham. Det gør vi tit nu og det virker godt. Vh. Nete

 

Jeg er rigtig glad for at gå på Katrines Mindfulness og Yogahold. Det er rigtig dejligt at prøve hvad sanserne kan, og yogahistorier er sjovt. Det er rart at lægge mærke til det der er i kroppen og have god tid. Katrine er så sød.

-Fra mig der går på Katrines hold om mandagen

 

Vi har en dreng i Katrines klasse og de laver yoga og mindfulness hver uge og tit hver dag. Vores dreng bruger det rigtig meget, når han bliver vred eller ked af det derhjemme. Der er specielt en drømmerejse med en båd, hvor han sender tanker og bekymringer afsted på. Det virker godt. Det er så skønt for de børn med de redskaber og den selvindsigt, som Katrine giver dem med. Det burde alle børn opleve. Jeg er helt sikker på at det er derfor at det er sådan en god klasse uden mobning osv.

Mor til dreng i 3. klasse.

 

Jeg har fået et par kropsbehandlinger af Katrine. Det har været virkeligt behageligt og forløsende. Katrine har en fantastisk energi. Jeg giver hende mine bedste anbefalinger.

Jacob 42 år

 

Jeg synes at jeg har lært rigtig meget om mig selv når jeg bliver stresset. Nu er jeg ikke så bange for eksamnerne mere. Før jeg var på Katrines hold tænkte jeg slet ikke over vejrtrækning og grounding og alt sådan noget. Hvordan det hele hænger sammen indeni og hvordan man selv kan styre det. Det er vildt godt. Man lærer meget og man kan bruge det med det samme og så er Katrine vild flink og ser en. Knus fra Caroline 16 år.

 

Min datter skal tit til undersøgelser på hospitalet. Hun har haft rigtig meget glæde af at lære åndedrætsøvelser hos Katrine. Det beroliger hende på hospitalet, hvor hun også tit bliver stukket. Det er fedt at hun har lært at berolige sigselv. Det har gjort det en del nemmere for os med de hospitalsbesøg. Vh. Kirstine

 

Efter drømmerejse så har jeg det meget bedre, og så kan jeg meget bedre klare resten af dagen. De dage vi har drømmerejse er bare meget nemmere, og alle i klassen er mere glade. Der er ikke så mange konflikter og sådan noget. Jeg elsker drømmerejser.

Elev i 3. klasse